Fysiske rammer

Fysiske rammer

Tilbuddet Ansminde er placeret i den lille landsby Basballe midt i Nationalpark Mols Bjerge. Her er direkte adgang til Mols Bjerge. Den kollektive trafik er lige uden for døren med mulighed for lokalbus mod Knebel og Ebeltoft. 500 meter væk ligger hovedvejen med Regionalbus mod Ebeltoft
og Aarhus med mulighed for omstigning mod Randers og Grenå i Rønde.

Schmidtsminde – Mols Bjerge Vej 8, 8400 Ebeltoft

Gården Schmidtsminde har en stor have med frugthave, bålsteder og hyggelige kroge. Gårdens gamle stuehus er administration, mødelokale, personale toilet/bad og 2 gæsteværelser til pårørende.

Den gamle staldlænge er ombygget og indeholder 8 værelser der bruges til musikrum, fysioterapirum, hobbyrum for kreative aktiviteter, teknikrum med mere. Herudover er der køkken, 3 store fællesrum og 3 badeværelser/toilet.

Den gamle lade og mælkerum indeholder værksted, garage og plads til aktiviteter der kræver
albuerum og plads.

Gårdhaven mellem bygningerne er en fælles gård, der er indrettet med stier, siddepladser og grillsted, til fælles samvær.

Schmidtsminde benyttes til dagaktivitetstilbud og som base for Socialøkonomisk virksomhed.

Ansgaard – Mols Bjerge Vej 10, 8400 Ebeltoft:

Gården Ansgård er bygget som en trelænget gård med i alt 10 selvstændige 2 værelses lejligheder af 55 m2. Hvert rum i lejligheden er tilpasset fysisk handicap og har funktionelt køkken i køkkenalrum og udgang til egen have.

 I hovedbygningen findes vores fællesarealer med køkken, spise afdeling, samt TV- og fællesstue. Desuden er her vagtværelse til overnatning for nattevagten.

Gennem porthvælvingen i hovedbygningen er der gennemgang til fælles udearealer og sti til Schmidtsminde.